Fælles Sprog II version 2
Hvordan bliver fremtidens Fælles Sprog?
Dette spørgsmål arbejder KL intenst med i projektet: ”Den fælles plan, step 2”.
Projektet begyndte i september 2008 og løber til udgangen af i år. Projektet er forankret i KL i kontoret for Social- og Sundheds-politik. Fælles Sprog II version 2 skal give rammer til dokumentation af data, der skabes i processerne udredning, planlægning, udførelse og opfølgning, men rammerne kan og skal også bruge til dokumentation af data indsamlet af myndigheden/visitatoren.
KL understreger i deres pjece om projektet at: ”Dokumentation er ikke målet i sig selv. Målet er at skabe et sundhedsfagligt grundlag, der styrker medarbejderne i deres daglige arbejde. FSIIv2 skal gøre en positiv forskel for medarbejderne. Med større overblik og lettere koordinering, skal personalet bruge mindre tid på administration”.
Projektet der ikke er færdigt, men er nået så langt, at en testversion af Fælles Sprog II version 2 er blevet afprøvet af et par kommuner, det vil sige at den endelige version har basis i praksis.