Rapport fra Udbudsrådet: Effektanalyse af konkurrenceudsættelse af pleje- og omsorgsopgaver
Den 27. november 2009 offentliggjorde Udbudsrådet en analyse, der dokumenterer store økonomiske gevinster på op til ca. 20 pct., når kommunerne skaber konkurrence om pleje- og omsorgsopgaverne på plejecentre.
Rapporten er udført af Rambøll Management og baserer sig på fire danske kommuner, samt to svenske cases. Undersøgelsen peger på, at det er svært at dokumentere effekterne af konkurrenceudsættelsen, da der ikke tidligere har været lavet systematisk dokumentation af effekten af konkurrenceudsættelse på denne type pleje- og omsorgsopgaver. Konklusionerne i rapporten er, at der er betydelige økonomiske gevinster ved udbud og at medarbejder- og brugertilfredsheden overvejende er positiv.
Udbudsrådet konstaterer at der er klare indikatorer på, at der er en økonomisk gevinst ved at konkurrenceudsætte pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne.
Læs baggrund, konklusioner og Udbudetsrådets anbefalinger her
Læs hele rapporten