Analysen beskæftiger sig særskilt med annonceringspligten i forhold til selvejende institutioner. Det fremgår af analysen, at mange af de kritikpunkter, som OSI´s medlemmer har tilkendegivet, genfindes i svarene fra kommunerne, som analysen bygger på.

Her er nogle enkelte pluk af analysens konklusioner om selvejende institutioner og annonceringspligten:

• Kommunerne mener, at det er unødigt bureaukratisk og administrativt byrdefuldt at udarbejde udbud af driftsoverenskomster.
• Kommunerne synes, det er nødvendigt at have frihed til at udvikle ydelserne i tæt samarbejde med de selvejende institutioner.
• Kommunerne opfatter ikke samarbejdet med de selvejende institutioner som en normal markedsrelation
• Når den selvejende institution selv ejer bygningerne og dermed har ejendomsretten til bygningen, giver konkurrenceudsættelsen ingen mening for kommunerne.

På baggrund af disse kommunale forbehold konkluderer Udbudsrådet bl.a. i sine konklusioner:

” at der er behov for en grundig undersøgelse af, hvorvidt de uhensigtsmæssigheder, der i visse tilfælde er knyttet til at anvende annonceringspligten på selvejende institutioner, indebærer, at annonceringspligten skal ophæves for fornyelse af driftsoverenskomster med selvejende  institutioner, der selv ejer bygningen.”

Udbudsrådet anbefaler desuden, at Konkurrencestyrelsen i sin kommende vejledende udtalelse om selvejende institutioner bør tage disse uhensigtsmæssigheder med i betragtninger samt vurdere i hvilket omfang en driftsaftale kan betragtes som en kommunal in-house produktion, der dermed ikke skal annonceres.

Du kan se et resume af analysen her.

Hele analysen kan læses her.